Barselsyoga

Hver mandag fra kl. 10:00- 11:30 Vesterport 8, 6800 Varde(altid åbent 15 min før, så du kan komme ind og gøre din baby klar, amme, ren ble osv)

Billede1

Barselsyoga er for dig der lige har født, eller som går hjemme med et mindre barn, og som gerne vil gøre noget godt for krop og sjæl. Hatha og yin yoga er den gennemgående yoga form.  I hver time kommer vi hele kroppen igennem og der er fokuseret genoptræning af bækkenbunden, mave, ryg og holdning. Vi arbejder meget med åndedrættet og med både styrke, flexibilitet og afspænding, hver eneste gang.  Marianne, som underviser, er yoga uddannet og Sundhedsplejerske. Du har derfor mulighed for at få sparring / vejledning når vi afslutter yoga timen med en kop god the og en snak med forskellige temaer; som feks søvn, udvikling, amning, pasning, mad osv. Vi har babymassage/-gymnastik på programmet ca hver 5 gang, hvor vi bruger de sidste minutter på baby.

Du er velkommen til at starte når du er klar. Yoga er godt for alle og du kan også være med de sidste uger før fødslen. Yogaen giver dig et velfortjent pusterum fra hverdagen, hvor du kommer ned i kroppen og afspænder sind og krop på en restituerende måde. Samtidig bliver du mere flexibel, stærkere og finder ro i både krop og sind. Du behøver ikke at være i god form eller at have lavet yoga før, for at være med. Vi bygger langsomt op og det er helt individuelt hvor meget man går ind i øvelserne. Alle skal kun gøre det man kan. Det handler også om at mærke sin krop mere.

Du må gerne medbringe din egen måtte og ellers låne måtte på stedet. Du kan medbringe et lille tæppe, til afspændingen, eller låne på stedet.  Medbring gerne en kop til The ved afslutningen. Beklædning: løst tøj og varme sokker / en trøje til afspændingsdelen.

Du kan prøve første gang for 50,- og ellers købe et 8 turs kort til 1000,-  Hvis du vælger kun at købe enkelte gange pris 175,- / gang

Tilmelding på 24629536 eller mail kontakt@rotilatgro.nu

Ønsker du at høre mere, må du altid kontakte mig for en uforpligtende snak.