Marte meo uddannelse
VI STARTER LØBENDE NYE HOLD
Bliv Marte Meo terapeut
Marte Meo terapeutuddannelsen giver dig redskaber til at arbejde udviklingsstøttende med din kommunikation i professionelle og private relationer. Ved hjælp af små videosekvenser arbejder vi udviklingsstøttende med kommunikationen. Som Marte Meo terapeut vil du kunne formidle Marte Meo teoretisk og praktisk. Du kan som terapeut give supervision til kollegaer eller andre professionelle, og du kan ydermere arbejde terapeutisk i familier.
TILMELD DIG HER
Udfyld også hvis du ønsker at blive kontaktet og få svar på eventuelle spørgsmål.
Se en film om dét at blive uddannet Marte meo terapeut.
Hvad lærer man på MarteMeo uddannelsen?
Samspillet
Under uddannelsen lærer du at mikroanalysere samspillet i relationer. Vi kigger på hvilke ressourcer barnet eller borgeren har, og hvad der er brug for støtte til at udvikle. Dernæst kigger vi på hvad forældrene eller fagpersonen allerede gør, og hvad der med fordel kan gøres mere af.
Kommunikation og relationskompetencer
Igennem hele uddannelsen arbejder du med din kommunikation, såvel verbalt som nonverbalt. Du vil opleve at kunne kommunikere tydeligere og formidle stærkere. Du lærer om relationens betydning for menneskets trivsel og udvikling, og du vil opleve, hvordan du bliver i stand til at integrere elementerne fra MarteMeouddannelsens principper i din faglige praksis, såvel som i dine private relationer. Du vil udvikle dig personligt og blive stærkere i alt relationsarbejde.
Underviser Marianne Sigersted
Uddannelsens forløb og indhold
Uddannelsen varer cirka halvandet år. Der er cirka 17 undervisningsdage af seks timer, fordelt på omkring 18 måneder. Du får en grundig introduktion til Marte Meo metoden, principperne og teorien.
Du får oplæring i at supervisere kollegaer eller andre professionelle og undervisning i at arbejde terapeutisk i familier.
I løbet af uddannelsen skal du lave fem Marte Meo forløb med forældre og fagpersoner, der ønsker hjælp til at forbedre et samspil. Du får sparring i at bruge videoredigering i Windows Movie Maker eller iMovie til brug under arbejdet med Marte Meo. På undervisningsdagene får du hjælp og supervision i udvikling af næste skridt i forløbet. På den måde lærer du metoden at kende gennem dine egne selvstændige forløb.
- Cirka 17 undervisningsdage/ 108 undervisningstimer.
- Du arbejder selvstændigt ind imellem forløbene med at optage film, beskrivelser og tilbagemeldinger (192 timer)
- En dag til certificering ved licenseret supervisor
Marte Meo metoden er meget effektiv til at forbedre samspillet mellem mennesker, og en af grundene til det, er at der bruges billeder og små videosekvenser til at formidle, hvad fagpersonen/forælderen skal gøre mere af. På den måde bliver personen sin egen rollemodel, hvilket er meget motiverende.
Hvad kræves der for at kunne tage en Marte Meo uddannelse?
Du skal have taget en grunduddannelse på minimum 2 ½ år, som indeholder viden om samspil og udviklingspsykologi. Det kan eksempelvis være en uddannelse som sygeplejerske, pædagog, lærer, læge, psykolog, SOSU-assistent eller lignende.
Det skal du bruge til uddannelsen:
- iPad, telefon eller kamera til at filme med
- Computer med videoredigeringsprogram
- Bærbar computer til tilbagemeldinger
- Bogen: ”MarteMeo metodens teori og praksis” af Jytte Birk
Hvad koster det at tage uddannelsen?
Udannelsen koster samlet 28.500 kroner. Se fordelingen herunder:
- Du betaler 1.000 kroner i depositum ved tilmeldingen
- 25.500 kroner for kurset, som betales inden opstart. Du kan søge om at få delt beløbet i to rater, som så falder i 2 regnskabår.
- 2.500 kroner for den internationale certificering og certifikat til slut.
Tilmelding:
Tilmeld dig via kontaktformularen her, eller i toppen af siden. Jeg ringer eller skriver til dig så du kan få mulighed for at spørge, hvis du skulle have brug for dét, og ellers vil jeg sende et ansøgningsskema til dig hvis du ønsker at deltage.
Hvor foregår kurset?
Kurset foregår i Varde – enten i lokaler som du vil få oplyst adressen på, eller i Ro til at gro’s egne lokaler.